fbpx
Executive Search

Rekruttering af executives,
topledere og direktører

En stilling med tyngde kræver den helt rigtige profil

Rekrutteringen af en topleder, direktør eller anden executive er en kompleks og ressourcekrævende proces, der har stor betydning for jeres organisation. Opgaven er at finde branchens bedste kandidat til at varetage ansvaret for netop jeres virksomhed og til at reagere på de udfordringer, der kendetegner jeres fremtid.

En stilling på strategisk niveau er derfor i høj grad det sted, hvor et samarbejde med en headhunter eller rekrutteringskonsulent ofte bliver uomgængeligt – og hvor en systematisk og effektiv rekruttering kan skabe allerstørst værdi også på lang sigt for virksomheden.

Executive Search rekrutterer branchens bedste kandidat til jer

Executive Search er en systematisk rekruttering af meget høj standard, der udsøger branchen allerbedste kandidat til en strategisk position i jeres virksomhed. Med Executive Search er I altså sikret en både omhyggelig, vidtrækkende og diskret proces, der når ud til de dygtigste og mest erfarne talenter på jeres område – også selvom de ikke er umiddelbart tilgængelige.

Sådan forløber Executive Search


Analyse

Vi holder et grundigt afdækningsmøde med jer og udarbejder på den baggrund en search-strategi samt en dybdegående job- og kandidatprofil, som I godkender. Vi kommer omkring jeres:

  • Strategi, organisation og mål
  • Krav og specifikationer til kandidaten
  • Employer brand og talent attraction
  • Udfordringer og proceskrav

I beslutter, om I ønsker tilkøb af annoncering og onboarding.

Annoncering

Hvis I ønsker at tilkøbe annoncering af stillingen, sørger vi for at udarbejde en jobannonce og en medieplan for eksponeringen af denne. I godkender begge dele.

Annoncen kan for eksempel eksponeres på:

  • Jeres digitale platforme
  • Vores digitale platforme
  • Vores netværk
  • Medier og jobdatabaser
Search

Vi tilvejebringer et kandidatfelt i tråd med den valgte search-strategi og en intensiv desk og field research, hvor vi blandt andet søger efter relevante profiler i vores netværk, i vores egne databaser, i offentligt tilgængelige databaser og på LinkedIn.

Vi udarbejder konkret en liste med maksimalt 50 mulige virksomheder med relevante kandidater ansat og bearbejder den til en longlist med kandidatnavne. Vi kontakter i al fortrolighed mellem 30-100 kandidater fra listen.

Undervejs modtager vi CV og ansøgninger, som vi screener ud fra job- og kandidatprofilen. Vi giver også løbende afslag.

Udvælgelse

Vi shortlister kandidater til interviews, gennemfører indledende interviews og vælger to til fire topkandidater ud.

I modtager en udførlig mundtlig briefing ledsaget af CV’erne på topkandidaterne.

Kandidaterne modtager en præsentation af jeres virksomhed, hvor vi blandt andet beskriver:

  • Ansvarsområder og beføjelser
  • Organisationsstruktur
  • Praktiske aspekter, men ikke lønpakken
Præsentation

Vi afholder første præsentationsrunde hos jer, hvor I møder de to til fire topkandidater og vælger to til tre af dem ud til finalen.

Vi gennemfører derefter et meget dybdegående assessment, foretager tests (personprofiltests er obligatorisk, kognitiv test er valgfri), indhenter to referencer og udarbejder en fuld kandidatrapport på finalekandidaterne.

Vi afholder anden præsentationsrunde, hvor I møder finalekandidaterne og endeligt vælger den bedst egnede kandidat til jobbet.

Ansættelse

I forhandler kontrakt med den valgte kandidat og sørger for, at kontrakten underskrives.

I fastlægger også et introduktionsforløb og sørger for fastholdelse og udvikling af kandidaten.

Hvis I ønsker at tilkøbe onboarding, udarbejder vi et onboardingprogram, som I godkender.

Onboarding og opfølgning

Sammen med jer og den nye medarbejder sikrer vi, at der laves en onboardingplan, som klart definerer målene for de første 100 dage.

Vi foretager samtidig opfølgning med jer og den nye medarbejder op til fire gange inden for garantiperioden.

På opfølgningsmøderne taler vi blandt andet om:

  • Succes vurderet på mål og strategi
  • Trivsel, kemi og samarbejde
  • Eventuelle udfordringer og justeringer

Pris

Prisen for en fuld Executive Search er 23% af den forventede bruttoårsløn.

Har I behov for et lidt anderledes forløb, er I altid velkommen til at kontakte os med henblik på individuelle tilpasninger i forhold til indhold, udbytte og pris.

Dybdegående Executive Assessment


Det vigtigste i Executive Search og det sted, hvor en professionel rekrutteringspartner ofte bliver uundværlig, er det Executive Assessment, der gennemføres på finalekandidaterne. Vores assessment består af et dybdegående interview med hver finalekandidat, tests i form af en personprofiltest og en kognitiv test, en business case udarbejdet af jer samt indhentning af to referencer. Assessment udføres af to konsulenter for at sikre et bredt perspektiv og et højt niveau af objektivitet.

På den baggrund udarbejder vi en grundig kandidatrapport med vedlagte testrapporter og giver jer en mundtligt briefing om kandidaterne inden finalen. Efter I har foretaget jeres endelige valg, indhenter vi desuden en til tre yderligere referencer på den udvalgte kandidat og gengiver dem for jer mundtligt, så I kan føle jer helt sikre og forberede den nye ansættelse.

På den måde sikrer Executive Search jer det absolut bedste grundlag for at ansætte til en toppost.

Derfor skal I bruge Executive Search


C-level

I skal rekruttere en topleder, direktør, executive eller anden C-level leder til et job på højt strategisk niveau med komplekse udfordringer.

Topkandidater

I vil have adgang til de stærkeste kandidater på markedet uanset deres tilgængelighed - og måske også anvende international sourcing.

Unik profil

Stillingen kræver specifikke kompetencer og erfaringer kombineret med den helt rigtige lederprofil og er svær at definere eller finde.

Branding

Tiltrækningen af de bedste kandidater til jobbet kræver en dygtig præsentation af jeres virksomheds brand og karrieremuligheder.

Diskretion

Kontakten til relevante kandidater kræver en headhunters høje professionalisme, indsigt, diskretion og fortrolighed.

Effektivitet

Rekrutteringsprocessen skal være effektiv og tidsbesparende for jeres direktion, bestyrelse og HR-funktioner.

Interesseret i hjælp til at rekruttere?


Ring til os på +45 70 10 10 44 for at høre mere, eller bliv kontaktet af en konsulent helt uforpligtende.

Kontakt os


Morten Tange

EXECUTIVE OUTPLACEMENT CONSULTANT

E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Tlf.: +45 20 78 44 24

TILMELD DIG OG FØLG MED

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tange Gruppens nyhedsbrev for at følge med i vores viden og aktiviteter i INAC Denmark og de andre divisioner.

© 2020 TANGE GRUPPEN. ALL RIGHTS RESERVED - PERSONDATA