Executive Search

Rekruttering af executives,
topledere og direktører

En stilling med tyngde kræver den helt rigtige profil

Rekrutteringen af en topleder, direktør eller anden executive er en kompleks og ressourcekrævende proces, der har stor betydning for jeres organisation. Opgaven er at finde branchens bedste kandidat til at varetage ansvaret for netop jeres virksomhed og til at reagere på de udfordringer, der kendetegner jeres fremtid.

En stilling på strategisk niveau er derfor i høj grad det sted, hvor et samarbejde med en headhunter eller rekrutteringskonsulent ofte bliver uomgængeligt – og hvor en systematisk og effektiv rekruttering kan skabe allerstørst værdi også på lang sigt for virksomheden.

Executive Search rekrutterer branchens bedste kandidat til jer

Executive Search er en systematisk rekruttering af meget høj standard, der udsøger branchen allerbedste kandidat til en strategisk position i jeres virksomhed. Med Executive Search er I altså sikret en både omhyggelig, vidtrækkende og diskret proces, der når ud til de dygtigste og mest erfarne talenter på jeres område – også selvom de ikke er umiddelbart tilgængelige.

Hvordan forløber Executive Search?


1 | ANALYSE

Vi holder et afdækningsmøde med jer og udarbejder en målrettet search-strategi ud fra den relevante job- og kandidatprofil.

2A | DESK RESEARCH

Vi igangsætter en systematisk desk research og udarbejder en liste over maksimalt 50 mulige virksomheder, hvor kandidatemner kunne befinde sig. Denne liste bearbejdes til en longlist med kandidatnavne.

2B | ANNONCERING

Har I valgt, at den ledige stilling skal offentliggøres, sørger vi for opsætning og eksponering af en jobannonce.

2C | FIELD RESEARCH

Vi gennemfører field research, hvor vi kontakter kandidaterne direkte og fortroligt. For hver stilling kontakter vi aktivt mellem 30-100 kandidater.

2D | EGNE DATABASER

Vi søger under hele processen løbende i vores egne databaser, offentlige databaser og på LinkedIn. Det kan tilvælges, om vi også skal søge i vores globale samarbejdspartneres databaser.

3 | UDVÆLGELSE

Vi afholder interviews med relevante kandidater og udvælger de bedst egnede. Vi evaluerer dem grundigt, og I modtager fyldestgørende materiale på hver enkelt sammen med en mundtlig briefing. Kandidaterne modtager en uddybende præsentation af stillingen og jeres virksomhed.

4 | PRÆSENTATION

I møder de 2-4 bedst egnede kandidater og udvælger 2-3 til finalen. Vi gennemfører derefter et dybdegående assessment på hver enkelt. Til sidst møder I finalekandidaterne og foretager jeres endelige valg.

5 | ANSÆTTELSE

I forhandler kontrakt med kandidaten og forbereder ansættelsen.

6 | OPFØLGNING

Vi følger op både med jer og kandidaten 3 gange inden for garantiperioden.

Dybdegående Executive Assessment


Det vigtigste i Executive Search og det sted, hvor en professionel rekrutteringspartner ofte bliver uundværlig, er det Executive Assessment, der gennemføres på finalekandidaterne. Vores assessment består af et dybdegående interview med hver finalekandidat, tests i form af en personprofiltest og en kognitiv test, en business case udarbejdet af jer samt indhentning af to referencer. Assessment udføres af to konsulenter for at sikre et bredt perspektiv og et højt niveau af objektivitet.

På den baggrund udarbejder vi en grundig kandidatrapport med vedlagte testrapporter og giver jer en mundtligt briefing om kandidaterne inden finalen. Efter I har foretaget jeres endelige valg, indhenter vi desuden en til tre yderligere referencer på den udvalgte kandidat og gengiver dem for jer mundtligt, så I kan føle jer helt sikre og forberede den nye ansættelse.

På den måde sikrer Executive Search jer det absolut bedste grundlag for at ansætte til en toppost.

Derfor skal I bruge Executive Search


C-level

I skal rekruttere en topleder, direktør, executive eller anden C-level leder til et job på højt strategisk niveau med komplekse udfordringer.

Topkandidater

I vil have adgang til de stærkeste kandidater på markedet uanset deres tilgængelighed - og måske også anvende international sourcing.

Unik profil

Stillingen kræver specifikke kompetencer og erfaringer kombineret med den helt rigtige lederprofil og er svær at definere eller finde.

Branding

Tiltrækningen af de bedste kandidater til jobbet kræver en dygtig præsentation af jeres virksomheds brand og karrieremuligheder.

Diskretion

Kontakten til relevante kandidater kræver en headhunters høje professionalisme, indsigt, diskretion og fortrolighed.

Effektivitet

Rekrutteringsprocessen skal være effektiv og tidsbesparende for jeres direktion, bestyrelse og HR-funktioner.

Interesseret i hjælp til at rekruttere?


Ring til os på +45 70 10 10 44 for at høre mere, eller bliv kontaktet af en konsulent helt uforpligtende.

Kontakt os


Thomas Secher

Head of division

E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Tlf.: +45 20 88 72 81

TILMELD DIG OG FØLG MED

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tange Gruppens nyhedsbrev for at følge med i vores viden og aktiviteter i INAC Denmark og de andre divisioner.

© 2020 TANGE GRUPPEN. ALL RIGHTS RESERVED - PERSONDATA